Konkurrencen.
Telefonen ringede.
"Du har vundet."
Min dansklærer Erik Pedersen. Han satte det hele i gang — med et simpelt argument: man fik gratis film til kameraet.
Jeg startede til fotolære fordi man fik gratis film.
Det var min dansklærer Erik Pedersen der fik mig til at melde mig. Et godt argument for en 15-årig.
Vinderbilledet. 1. plads.
Præmie: Nikon 401 til 10.000 kr.
Men jeg lærte noget andet end forventet.
Jeg lærte at fremkalde. Først film, så billeder. At stå i det røde lys og se et motiv langsomt materialisere sig i fremkalderbadet — det er en oplevelse man ikke glemmer.
Og så var der en konkurrence. Alle Aarhus' ungdomsaftenskoler stillede op. Præmien var et Nikon 401 til 10.000 kr — automatisk filmfremføring, moderne finesser. Et kvantespring fra min gamle Praktica med skruelinse.
“Du har vundet. Og du har fået 3. plads med det andet billede.”"
1. plads og 3. plads. I samme konkurrence.
Brevet der kom i postkassen.
Sort på hvidt — jeg havde vundet.
3. plads med dette billede.
Taget på vores iskolde skolepissoir.
To præmier. Én konkurrence. Nu var jeg i gang.
Den dag forstod jeg, at gratis film var en dårlig grund til at starte med fotografi.
Men selve håndværket — det var en fremragende grund til at fortsætte.
Erik Pedersen døde af sygdom nogle år senere. Men inden da overtog jeg hans underviserrolle i ungdomsaftenskolen. Det var ham der lagde fundamentet — ikke bare for håndværket, men for måden at se et motiv på.
Den gave kan ikke købes for 10.000 kr. Ikke engang i dag.
— Håkansson reklamefilm & foto · www.haakansson.com